DE NYE FØRSTEKLASSES ESAB SR-B 21 OG XCT-B VANDKØLEDE BRÆNDERE TILBYDER KOMPAKT UDFORMNING AF HOVED OG HØJERE INTERMITTENS

16 juli 2020

ESAB Welding & Cutting Products har introduceret de højtydende SR-B 21 og XCT-B 400w TIG-brændere. Disse kompakte vandkølede brændere, der er designet til professionelle svejsere, er forsynet med brænderkrop-/hoved af små dimensioner, der sikrer adgangen til snævre steder og en mere præcis placering af svejsesøm. Af fælles funktioner kan nævnes det ergonomiske håndtag med bløde greb, der muliggør fastholdelse af håndtaget med mindst muligt pres for at reducere håndtræthed, og Precision Switch-teknologi for bekvem kontrol af On/Off. Et kugleled bagerst på håndtaget tillader fri bevægelse i alle retninger uden at vride slangepakken, der fås i længder på 4, 8, 12 og 16 m.

Takket være de ekstrastore kølekanaler, tilbyder SR-B 21 en intermittens på 100 % ved 240 A til AC-svejsning og 340 A til DC-svejsning. SR-B 21 brænderen kan bruge wolframelektroder med en diameter fra 0,5 til 3,2 mm, og der kan vælges mellem stift eller fleksibelt hoved.

”Sammenlignet med førende konkurrerende brændere af SR-B 20-typen, giver ESAB SR-B 21 40 A større output til AC-svejsning og 120 A større output til DC-svejsning,” siger Jan Taagaard, Global Product Manager, Torches, ESAB. ”Den højere intermittens holder SR-B 21-brænderen kølig, hvilket øger operatørens komfort, og gør det muligt at svejse i længere tid ved højere strømstyrker.”

Brænderen er en del af ESABs nye SR-B-serie af TIG-brændere, der er designet til professionelle svejsere med henblik på et bredt spektrum af opgaver. SR-B 9, 17, 26 og 26 HD er luftkølede brændere med en intermittens på 60 % ved henholdsvis 110, 140, 200 og 230 A DC. SR-B 18, 20, 21 og 400 er vandkølede brændere med en intermittens på 100 % ved henholdsvis 220, 320, 340 og 450 A DC. 

Ingen brug for gaslinse

Den nye XCT-B 400w vandkølede brænder byder på ESABs førsteklasses teknik og en endnu højere intermittens, men bibeholder en ekstrem kompakt udformning. XCT-B 400w tilbyder en 100 % intermittens ved 315 A til AC-svejsning og 450 A til DC-svejsning. Elektrodetangen har en enestående udformning, som samler delene – der er kun tre sliddele – og skaber en større pasflade mellem elektroden og det vandkølede brænderhoved. Denne udformning gør den elektriske overførsel mere effektiv, hvilket giver en større lysbuestabilitet, og mere effektiv varmeoverførsel for at holde brænderen kølig. Elektroden sidder sikkert fastspændt, selv under længere belastning med høj strømstyrke, og har en længere brugstid.

”Derudover giver udformningen af elektrodetangen et roligt, flydende gasflow, der kan sammenlignes med brug af en gaslinse,” siger Taagaard. ”Brugerne kan øge udtrækningen af elektroden eller holde XCT-brænderen i større afstand fra smeltebadet for bedre at kunne se svejseområdet, eller hvis området er svært tilgængeligt, og stadigvæk opnå en god gasdækning og svejsninger uden porøsitet ”

XCT-B 400w kan bruge wolframelektroder med en diameter fra 1,6 til 4,0 mm, og der kan vælges mellem gasdyselængder på 25,5 eller 35 mm.

ESAB Welding & Cutting er anerkendt som førende inden for svejsning og skæring. ESABs tilsatsmaterialer, udstyr og tilbehør bringer løsninger til kunder over hele verden, lige fra hævdvundne svejse- og skæringsprocesser til revolutionerende teknologier inden for automatisk skæring og svejsning. For flere oplysninger, besøg esab.com.

ESAB-SR-B-series-and-XCT-B

ESAB SR-B-serien og de højtydende XCT-B 400w TIG-brændere har et bekvemt, kompakt og køligt driftsmæssigt design. Den enestående udformning af elektrodetangen på XCT (billede) kan fjerne behovet for en gaslinse.

x

x

Loading..