Dette site benytter cookies og anden tracking-teknologi for at levere services, forbedre ydelse og funktionalitet af vores services, analysere brugen af vores produkter og services, og assistere i vores annoncerings- og markedsføringsaktiviteter.

Cookiepolitik   Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger

ESAB Renegade™ ET 300IP pulsed DC TIG/MMA inverter modtager Red Dot Award i produktdesign

18 april 2018

Red Dot Award har siden 1955 været en agtet international godkendelse for fremragende kvalitet inden for industridesign. ESAB Welding & Cutting Products har annonceret, at Renegade™ ET 300iP DC TIG/MMA inverter har modtaget Red Dot Award for produktdesign i kategorien for industriudstyr, maskineri og automation.

"Vi vil gerne takke dommerne hos Red Dot Award, som forstod, at Renegades design fokuserer på at løse kundernes problemer gennem fornyelse af det mekaniske og elektriske design ," siger Martin Freibergs, Business Product Manager, ESAB. "I vores proces lytter vi til kunden, og vi har derfor kunnet bygge en maskine, der ikke kun ser meget anderledes ud end de traditionelle svejsemaskiner, men som også afhjælper mange af deres mangler. De fornyelser, der er gennemført i Renegade kan sammenfattes som bærbar, kraftig og højtydende" (se Renegade product overview video fra FABTECH 2017).

Designere og producenter fra 59 lande indgav over 6.300 genstande til konkurrencen om Red Dot Awards 2018. Tro mod mottoet "God design og innovation søges" vurderede en jury, der bestod af omkring 40 medlemmer, produkterne individuelt på grundlag af originalen. De strenge bedømmelseskriterier, der omfatter innovationsniveau, funktionalitet, formel kvalitet, ergonomi og holdbarhed, giver en referenceramme, som jurymedlemmerne supplerer med deres egen ekspertise.

Bærbar, kraftig og højtydende

Renegade ET 300iP har en ekstrem effekt i forhold til sin vægt i et kompakt format, vejer 17 kg, måler 460 mm x 200 mm x 320 mm og kører 300 A ved 40% intermittens med strøm- og svejsekabler på op til 100 m og har fremragende multispændingsfunktioner. Den forbindes til 230 V enfaset strøm og 230 V – 480 V trefaset strøm (begge ±10 procent) med automatisk følerfunktion og kræver ikke kabelomlægning. Et kompakt format, flergrebsdesign og integreret kabelstyringsystem gør den let at bære og tage med på ethvert arbejdssted. Renegade er udstyret med en kompositinddækning, der kan modstå ekstreme stød og fald bedre end nogen anden maskine på markedet. Grebene er fremstillet og placeret således, at de beskytter konnektorer og panel mod de barske svejseomgivelser.

"Kompakt effekt og multispændingsfunktioner giver en fordel i anvendelser, hvor svejsemaskiner bruges både på værkstedet og i marken," siger Freibergs. "Typiske anvendelser er præfabrikation, montagearbejde og installation på site inden for rør-, petrokemisk, skibsværfts-, offshore-, bygge-, reparations- og vedligeholdelsesindustrien."
Til værkstedbrug kan Renegade ET 300iP ændres fra et vandkølet system til et bærbart luftkølet system på få minutter uden brug af værktøj. Med hensyn til styring af maskinflåden i større virksomheder og udlejningsfirmaer, forenkler Renegade indkøb og vedligeholdelse, da en enkelt maskine kan opfylde mange anvendelses- og placeringsbehov.

Avancerede kontroller

Renegade har en TIG-pulsfrekvens på op til 999 pulsantal pr. sekund (PPS) og en maksimal pulsbredde (eller pulstid), som kan indstilles mellem 10 % og 90 %. Fabrikanter af rustfrit stål og dem, der arbejder med tynde materialer eller andre varmefølsomme emner, bruger TIG-pulssvejsning til at nedsætte varmetilførslen, mindske svejseprofilen og øge bevægelseshastigheden. Freibergs giver et fremragende overblik over Renegade TIG-kontrollerne i denne video. 

Renegade kan svejse med MMA-elektroder på op til 6 mm og kan lave fuger med kulelektroder på op til 4,8 mm i diameter, hvilket gør den til den kraftigste svejser i sin vægtklasse. Som en næstegenerations-inverter, er Renegades MMA-ydelse forbedret med en indbygget intelligens, der optimerer start og stop og kontrollerer lysbuestabilitet for mindre sprøjt. 

"Innovationer, der løser kundernes problemer, definerer vores fremtid," siger Freibergs. "Renegade ET 300iP er kun én ud af Renegade familien af kompakte, kraftige og højtydende svejsere. Denne nye platform vil skabe mange flere nye produkter i fremtiden og drive væksten i kategorien for svejseløsninger."

ESAB Welding & Cutting Products er anerkendt som førende inden for svejsning og skæring. ESABs tilsatsmaterialer, udstyr og tilbehør bringer løsninger til kunder i hele verden, lige fra hævdvundne svejse- og skæringsprocesser til revolutionerende teknologier inden for mekaniseret skæring og automatisering.

Renegade™ ET 300iP Pulsed DC TIG/MMA Inverter

Renegade ET 300iP er en TIG- og MMA- svejsestrømkilde med en ekstrem effekt i forhold til sin vægt, et kompakt format, flergrebsdesign og integreret kabelstyringsystem, som gør den let at bære og tage med på ethvert arbejdssted.

x
x

x

Loading..