Dette site benytter cookies og anden tracking-teknologi for at levere services, forbedre ydelse og funktionalitet af vores services, analysere brugen af vores produkter og services, og assistere i vores annoncerings- og markedsføringsaktiviteter.

Cookiepolitik   Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger

ESAB REDESIGNER PSF MIG/MAG-BRÆNDERE  FOR FORBEDRET INDUSTRIEL YDEEVNE

1 november 2019

Den redesignede serie af PSF MIG/MAG-svejsebrændere fra ESAB Welding & Cutting Products omfatter den nye PSF 520W vandkølede brænder. Den har en intermittens på 100 % ved 500 A ved både blandgas og CO2, og kan benyttes ved krævende jobs med tråde på op til 1,6 mm i diameter.

PSF 520W har et dobbelt kredsløb kølesystem, der fører kølevandet helt frem til bunden af gasdysen og til svanehalsen. Brænderen forbliver køligere og mere komfortabel under opgaver med høj varme og lang lysbuetid, såsom MIG-pulssvejsning, og ved brug af rørtråde med stor diameter.

Den reducerede varme, der opnås takket være kølesystemet med dobbelt kredsløb har andre fordele, såsom bedre trådfremføringsevne, øget levetid af sliddelene, en mere stabil lysbue, svejsesprøjt med mindre vedhæftning, nemmere rengøring og mindre risiko for turbulens i beskyttelsesgassen.

PSF-serien omfatter også den vandkølede PSF 420W-brænder (100 % intermittens ved 450 A) og fire gaskølede modeller (PSF 260, PSF 315, PSF 415 og PSF 515) i kategorier fra 225 A til 450 A ved 60 % procent intermittens. Brænderne leveres i 3, 4 og 5 m. Mens håndtaget er helt nydesignet, er sliddelene stadig fuldt kompatible med de hævdvundne PSF-sliddele. Dette omfatter langtidsholdbare kontaktdyser fremstillet af en førsteklasses krom-zirconium-kobberlegering, der modstår slid, så du kan svejse længere med hver enkelt kontaktdyse.

Designet for nemmere håndtering

Alle PSF-brændere har et ergonomisk design, der sikrer et komfortabelt og fast greb samtidig med, at det reducerer håndtræthed. PSF 260 er udstyret med et lille, kompakt håndtag og rotationshals, således at du kan svejse flere steder uden at skulle skifte stilling. De større PSF-modeller, herunder de vandkølede modeller, har håndtag forsynet med bløde gummigreb og kugleled samt fjederstøtter, der reducerer belastningen af håndleddet.

Udover premium PSF-serien, tilbyder ESAB også en udvidet og forbedret serie af MXL MIG-/MAG-brændere til industriopgaver. ESAB har boostet intermittensen fra 35 til 60 % på luftkølede modeller, mens de vandkølede modeller er kategoriseret til 100 % intermittens. Alle MXL-brændere har kugleled, fjederstøtter, og ergonomiske bløde gummigreb på håndtagene af MXL 341, 411W og 511W og et redesignet håndtag, der er kompatible med standard ESAB-sliddele.
 

Et kølesystem med dobbelt kredsløb på PSF 520W holder brænderen køligere og giver operatøren større komfort under krævende jobs med større tråddiameter.
ESAB REDESIGNS PSF TORCHES
x
x

x

Loading..