ESAB Knowledge center.

GTAW TIG-svejsning

GTAW er en forkortelse af Gas-shielded Tungsten Arc Welding, og metoden omtales hyppigst som TIG-svejsning. Lysbuen dannes mellem en wolframelektrode og arbejdsstykket, idet lysbuen og smeltebadet beskyttes af en tilført inaktiv gas.

 

Hvis der skal anvendes tilsatsmateriale, tilsættes det i form af tråd til smeltebadets forkant. Med TIG-svejsning har man en meget ren svejsemetode, som giver høj kvalitet i svejsemetallet. Da der ikke forekommer slagger, er der ingen risiko for svejsemetal med slaggeindeslutninger, og de færdige svejsesømme kræver nærmest ingen afrensning inden brug. Næsten alle metaller kan TIG-svejses, og metoden er velegnet både til manuel og automatisk brug. Det store anvendelsesområde er til rustfrit stål og aluminium, hvor man ønsker høj kvalitet og sikkerhed. Derfor er anvendelsen af TIG-svejsning bred inden for områder som atomindustri, kemiske anlæg, procesanlæg til fødevarer og flyindustri.

 

Oprettet i Processer

x

x

Loading..