Information

Reklamation og returregler

Reklamation

Det er kundens pligt at ankomstkontrollere alt gods for at verificere at varen er fejlfri.

Fejlleveret gods skal indberettes til ESABs ordrekontor senest 8 dage efter modtagelsen.

Retursedler kan bestilles på telefon 36 30 01 11 eller pr. mail til ordre@esab.dk.

Alle returneringer skal ske i original emballage.


Notér venligst, at ESAB har 6 måneders garanti på alt tilsatsmateriale.

Transportskade

Ved synlig transportskade på emballagen er det kundens pligt skriftligt at notere dette på fragtsedlen, hvorefter kunden skal kontakte ESABs ordrekontor samme dag som varen modtages på telefon 36 30 01 11 eller pr. mail til ordre@esab.dk.

Returregler

Proceduren for returnering af varer til ESAB er følgende:

  1. Kontakt altid først ESABs ordrekontor, når en vare ønskes returneret.
  2. ESABs ordrekontor fremsender en mail, som indeholder et unikt returnummer samt information til fragtmanden om returadressen.
  3. Kunden skal sørge for, at godset er pakket i original emballage eller på en sådan måde at godset kan transporteres uden at tage skade.
  4. Godset skal være mærket med returnummer og kopi af returseddel-mailen skal være at finde på godset.
  5. Godset skal være klar til afhentning hos kunden på den dato, der står angivet på retursedlen.
  6. ESAB sørger for, at varerne bliver afhentet af fragtmanden.

Følgende betingelser skal opfyldes for at en vare kan returneres:

  1. Kun varer med artikelnummer påtegnet kan returneres.
  2. Reklamation skal ske inden 8 dage efter levering.
  3. Returvarer krediteres 100%, hvis fejlen ligger hos ESAB.
  4. Returvarer for under 1.500 kr. accepteres ikke, hvis fejlen ligger hos kunden.
  5. Returvarer for over 1.500 kr. fradrages 25% i returgebyr samt kr. 500 i fragtomkostninger, hvis fejlen ligger hos kunden.
  6. Ved varer, der returneres mere end 1 måned efter modtagelse hos kunden, fradrages 50 % samt kr. 500 af salgsprisen.

Vær venligst opmærksom på, at returvarer skal være registreret på ESABs lager, før en kreditering bliver udstedt. Kreditnotaen vil normalt være kunden i hænde ca. 21 dage efter afsendelse af returvarerne.

Kreditering af returnerede varer sker efter overenskomst, men først efter varen er modtaget, ankomstkontrolleret og godkendt af ESABs lager.

ESAB forbeholder sig ret til at gøre yderligere fradrag, ud over det, som blev meddelt da returpapirerne blev udformet. Dette kan ske, såfremt varen ved ankomst ikke er i ubrugt og ubeskadiget stand og derfor ikke kan videresælges.

x
x

x

Loading..