Visit http://www.esab.com/ for more information about our products.

Tilsats- og grundmaterialer

Print Print

 

Her finder du spørgsmål og svar i den valgte kategori. Gennemse indtil du finder, hvad du søger, eller skift kategori.

Hvis du ikke finder svaret på dit spørgsmål, er du velkommen til at sende det til os på e-mail.
Vi skriver tilbage med svar hurtigst muligt.

 

Jeg skal svejse et nav af St35 i et tandhjul, som er lavet af et materiale, der kaldes for C 35. Jeg har prøvet 2 gange uden succes. Første gang var uden forvarmning, anden gang med en forvarmning på ca. 100°C. Kender I materialet, og hvordan undgår jeg, at det revner kort tid efter, jeg er færdig med at udføre svejsningen?

Vi kender stålet C 35, som også betegnes Ck 35. Det er et kulstof- mangan stål med 0,32 – 0,39% C og 0,5-0,8% Mn. Det høje kulstofindhold gør stålet hærdbart, og svejseligheden forringes dermed. Din forvarmning på 100°C er et skridt i den rigtige retning. Alt efter tykkelsen skal du forvarme fra 150-250oC.
Brug en basisk elektrode f.eks. OK 53.00, udfør svejsningen som ”Pilgrimsskridt” (der svejses skridtvis i tilbagegående retning).
Hæftningerne holdes så små som muligt for ikke at hindre frie krympninger, og evt. revnede hæftninger fjernes efterhånden inden færdigsvejsning.

 

Kan I forklare mig, hvad et ulegeret indsætningsstål er, og hvordan man skal udføre en sammensvejsning af det til almindeligt stål. Stålet skal indsættes og hærdes efter svejsning.

Ved indsætning forstås en varmebehandling, hvorved der sker en opkulning af stålets overflade. Denne foretages på flere måder, f.eks. ved at indpakke emnet i et kulstofholdigt materiale og opvarme det til 850-950°C. Herved diffunderer kulstoffet ind i stålets overflade, så denne lader sig hærde. Man opnår herved et stål med en hård overflade, men med en blød og sej kerne. Processen kaldes også en cementering.
Sammensvejsning skal udføres med en basisk elektrode, (OK 53.00) og der forvarmes alt efter materialetykkelsen op til ca. 200°C.

 

Vi er i gang med udskiftning af 2 x 300 m skinner. Udlægning af skinnerne er sket i solskin. Senere på dagen gik vi i gang med sammensvejsning af den ene række, og kl. ca. 23 kom den store overraskelse for os. Der manglede nu ca. 160 mm i at skinnerne nåede sammen. Overraskelsen var stor. Har I en formel for hvor meget, vi skal regne med, at stål krymper/udvider sig?

Ståls varmeudvidelseskoefficient er 0,0000115 pr. °C. I Danmark bliver forskellen mellem højeste og laveste temperatur af en skinne eller stålkonstruktion, der udsættes for stærk sol og varmt vejr, let 80°C. Beregningen er derfor følgende ved f.eks. 50°C:
0,0000115 x 50 = 0,000575. En 300 m lang skinne vil udvide sig ca. 300 x 0,000575 = 0,173 m.

 

Vi har fået en forespørgsel på opsvejsning af nogle slidplader i materialet Hardox 600. Har I oplysninger på dette materiale, og hvordan kan vi svejse i det. Det er kantsømme, der skal udføres i 15 mm tykke plader.

Hardox 600 er en nyudviklet martensitisk slidplade med en hårdhed på ca. 600 HB med følgende kemiske sammensætning:
C <0,48% Si <0,7% Mn <1,0% P <0,015% S <0,010% Ni <2,5% Mo <0,8%. Den mest foretrukne metode til svejsning af Hardox 600 er anvendelse af austenitisk tilsatsmateriale som f.eks. OK 67.45, der er en basisk elektrode af typen 18%Cr 9%Ni 6%Mn. Denne elektrode giver et meget sejt og revnesikkert svejsemetal. Før hæftning og svejsning fjernes alle urenheder (glødeskaller, rust, olie og fugt), og der forvarmes til ca. 100°C, mellemstrengstemperatur maks. 200°C. Der planlægges svejserækkefølge således, at konstruktionens enkelte dele får mulighed for at bevæge sig frit under svejsning i stedet for at blive indespændte (der svejses fra midt af plade og udefter).
Ferritisk basisk tilsatsmateriale som f.eks. OK 53.00 kan også anvendes. Forvarmning skal her hæves til 180°C.

 

vandpumpe revnet i frostvejr kan denne svejses og med hvilken elektrode? mvh

Opslibning af revne til en skærpningsvinkel på ca. 90 grader , svejs den uden forvarme ( stue tempertur ca. 18-20 grader) p.g.a. lille gods tykkelse 4-5 mm, svejs i små stykker ca. 60-80 mm, stop svejsning med en efterfølgende let overhamring af svejsning med penden af en bænkhammer, dette er for at strække svejsematerialet så binding til grundgods bibevares, vendt til varmen er ligeligt fordelt til en jævn varme over det hele (helst kold igen )
dette kan gøres ved at havde noget andet at arbejde på ind i mellem.

Opfyldning af fuge
Der startes med udførelse af en bundstreng dette er 1. lag, derefter udføres 2. lag ved at der svejses en streng i hver side af fugen, hvis fugen ikke er opfyldt af dette må man lægge et 3. lag med en streng i hver side, og lukke med en streng i midten, fugebredden skal her være så spidsen af elektrodenkan komme ned til bunden af fugen, herefter skulle fugen være opfyldt.

Elektroder der kan anvendes til svejsning af støbejern skal være OK 92.18 eller OK 92.58 .

PS. Rust , maling , olie og vand må ikke være til stede under svejsning.

 

Er det muligt at sammenføje sort stål til aluminium ved svejsning?

1)
Sammensvejsning af stål og aluminium kan ikke udføres med de normale, kendte metoder som f.eks. MMA-, MIG/MAG- eller TIG-svejsning.

2)
Med visse forbehold kan sammensvejsning udføres med friktionssvejsning. Svejsningen udføres med friktionsvarme, ved at den ene del af emnet roteres mod den anden under et passende tryk. Emnerne smelter ikke, men smedes sammen. Det medfører ekstra stor vulst af det bløde materiale aluminium på grund af den store forskel i smeltetemperaturen for henholdsvis aluminium og stål.

3)
Et meget tilfredsstillende resultat kan udføres med den helt nye svejseproces (MPW) ”Magnetic Pulse Welding”.
Sammenføjning af forskellige materialer er muligt, f.eks. kopper til aluminium, aluminium til stål osv.
Grundprincippet i processen er, at en høj strøm udlades gennem en spole, og der skabes en hvirvelstrøm i det ledende emne/arbejdsstykke. Frastødning mellem to magnetkræfter skaber tryk og accelererer arbejdsstykket ind i en ny konfiguration.
To magnetfelter, som er stærkt genereret, frastøder hinanden med en kraft, der er propor-tional med udladningsstrømmen, hvilket resulterer i, at arbejdsstykket bevæges væk fra spolen med meget høj hastighed, hvorved metallet skubbes et stykke længere end dets flydespænding og ind i dets plasticitetsområde.
Er de rigtige betingelser, dvs. pladehastighed, overlap, tryk og vinkel, til stede, vil de to emner sammensvejses nærmest som ved en eksplosionssvejsning.

 

Skal MIG svejse rustfast stål sammen. Emner er firkant rør 50X50 med en godstykkelse på 2mm. Har ikke megen erfaring med at svejse i rustfast. Hvilke tråd og hvilke gas skal jeg vælge?

Til sammensvejsning af de mest almindelig rustfrie syrefaste og ikke syrefaste kan OK Autrod 16.32 anvendes
OK Autrod 16.32 er 316L type. Som beskyttelsesgas anvendes Argon med 2-3 % ilt.

Kan det lade sig gøre at få en maskine der kan sammensvejse to ender af 2,5 mm tråd ved trådskift således at man ikke skal skille dyser. Jeg er svejser og vi er ved at undersøge om man kan nedsætte tiden ved trådskift .

Udstyr tilsammensvejsning af trådender kan købes direkte ved efterfølgende adresse:
AMERICAN & EUROPEAN WELDING MACHINERY, INC.
10730 Logan Street • PO Box 2518 • Whitehouse, Ohio 43571 USA
Ph: 419/877-1000 • 800/537-1388 • Fx: 419/877-1001

 

Jeg har hørt, at man før svejsning af aluminium skal rense overfladen med en rustfri stålbørste. Hvad er idéen, og hvorfor skal den være rustfri?

Det er korrekt, at man skal fjerne oxidlaget på aluminium med en rustfri stålbørste, som kun anvendes til aluminium, idet der svejses umiddelbart efter rensning.
Problemet med almindelige stålbørster er, at de efterlader for mange rester i form af afrevne smådele fra børsten. Endvidere kan de afsætte små mængder af jern i overfladen. Det ske, fordi aluminiumoxidhinden, der børstes på, er særdeles hård.
Anvender du en almindelig børste, vil du tydeligt se forskellen, idet der ses en række små gnister og ”sprutter” i overfladen.
Risikoen for porer i svejsningen reduceres betydelig ved korrekt rengøring i aluminium.

 

Hej! I forbindelse med et skoleprojekt vil jeg gerne vide, hvad hhv. MIG/MAG og TIG står for. Altså hvad betyder forkotelserne?

Betegnelsen MIG eller MAG afhænger af hvilken type gas der anvendes som beskyttelsesgas. Metoden betegnes MIG når der anvendes Metal Inert Gas, det er herfra betegnelsen MIG kommer og MAG er betegnelsen når der anvendes Metal Aktiv Gas. TIG står for Tungsten Inert Gas. Tungsten står for wolfram på engelsk

 

Skal man tage særlige forholdsregler ved sammensvejsning af stålrør DIN 2448/1629 st.52 med varmtvalsede plader 240/S235JR ?

Ved sammensvejsning af stålrør DIN 2448/1629 st.52 med varmtvalsede plader 240/S235JR skal anvendes basiske elektroder som f.eks. OK 53.05.
Ved godstykkels på ca. 25 mm (st. 52) forvarmes til 150 grader C.