Ozonforekomst er et spørgsmål om procedure og som sådan ikke en maskinegenskab. Forhold, som i dette tilfælde kan tænkes at påvirke forekomst og dannelse af ozon, er:
Strøm (jo højere, jo mere O3).
Spænding (jo højere, jo mere O3).
Beskyttelsesgas (type, gastryk).
Pistolføring.
Selvom to maskiner efter deres instrumentindstilling er fuldstænding ens i svejsedata, - strøm og spænding på middelværdier, - kan disse to tilsyneladende ens datasæt dog godt være meget forskellige med henblik på ozondannelse. Årsagen er, at ozon dannes som et resultat af lysudstrålingen på bestemte bølgelængder, og at lysbuer, som umiddelbart forekommer ensartede og stabile, kan være stærkt svingende i strøm og spænding, når man betragter dem på milisekunders niveau. Og derved varierer lysudstrålingen og ozondannelsen.
Afvigelser fra samme indstilling opstår også, ved at maskiner kan være forskellige i vedligeholdelsestilstand, og ved at en operatør anvender et andet udstik på tråden end naboen.
Forskelle i pistoler og deres vedligeholdelse kan også spille ind. Turbulens i beskyttelsesgassløret kan ændre eller flytte røgdannelsen i relation til målestedet for ozon og herved indvirke på lysudstrålingen og ozondannelsen på målestedet. Gastrykket anses også at påvirke ozondannelsen således, at et højere tryk resulterer i kraftigere ozondannelse.
Endnu større indflydelse har den valgte beskyttelsesgas. Jo mere argonrig den er, desto kraftigere ozondannelse.

Aristo 160 er en DC'er (jævnstrøm) og beregnet til lettere arbejde i rustfrit. Til aluminium skal du principielt vælge AC (vekselstrøm) fra en AC/DC'er eller en ren AC'er (vekselstrøm; ellers får du ikke "hul" på aluminiumoxiden. Det er det, du har oplevet, når du siger: den går slet ikke.
Der er to muligheder i en snæver vending. Den bedste er at bruge helium som beskyttelsesgas i stedet for argon. Den er imidlertid dyr og normalt ikke specielt nem og hurtig at få fat i. Men svejseforløbet kører godt.
Den anden mulighed er at påføre svejsestedet noget flusmiddel af den type, men kan få til lodning af aluminium.
I begge tilfælde opløses den generende hinde af aluminiumoxid. Og så til sidst: 160 A/35 int. giver en meget beskeden effekt til svejsning af aluminium, som sluger meget varme. Hvis du derfor griber til at bruge Aristo 160 på en af de her skitserede måder, så skal du ikke regne med at kunne klare godstykkelser over 2 mm.

MIG/MAG-pulssvejsning
Ved pulssvejsning anvendes en meget høj topstrøm og en noget lavere grundstrøm. En tidsperiode indstilles på svejsemaskinen for henholdsvis topstrøm og grundstrøm. Herved opnås en god styring af smeltebadet, idet svejseren får bedre kontrol med dråbeovergangen i den inaktive beskyttelsesgasatmosfære. Fordelen ved processen er, at varmetilførslen er mindre. Herved bliver deformationer og strukturændringer i svejsezonen mindre. Middelstrømmen bliver tilstrækkelig lav til stillingssvejsning, samtidig med at svejsningen bliver udført i spraybueområdet, hvilket ville være umuligt uden pulsfunktion.

Synergisk pulssvejsning
Synergi betyder, at der er samarbejde mellem tingene i et helt bestemt mønster. Ved synergisk MIG-pulssvejsning går samarbejdet på, at pulsparametrene er sammenkoblet, således at alle pulsparemetre styres af trådhastigheden. For enhver valgt trådhastighed vil det gælde, at pulsen indstiller sig således, at der afsmeltes en dråbe pr. puls. Når svejseparametrene er valgt og indstillet med den rette grundstrøm og topstrøm, skal svejseren blot koncentrere sig om at afpasse trådhastigheden til svejseopgaven, resten ordner maskinen.

Hvorfor pulssvejsning
Meningen med at svejse med en pulserende lysbue er at gøre det lettere for svejseren at lave en svejsning af god kvalitet samt at mindske svejseprocessens uheldige virkninger på materialets egenskaber.
Svejsning af aluminium er svær at styre på grund af varmespredning og varmetilførsel.