Dette site benytter cookies og anden tracking-teknologi for at levere services, forbedre ydelse og funktionalitet af vores services, analysere brugen af vores produkter og services, og assistere i vores annoncerings- og markedsføringsaktiviteter.

Cookiepolitik   Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger

ESAB Rebel™ 235ic svejser tilbyder en uovervindelig kombination af styrke, bærbarhed og ydeevne

26 januar 2018

ESAB Welding & Cutting Products har introduceret Rebel™ 235ic-serien af transportable, multifunktionelle svejsemaskiner for at udvide Rebel 215-serien, som blev lanceret sidste år.

Rebel 235 er multifunktionel og omfatter MIG/MAG, TIG og MMA. Den vejer kun 28,6 kg og med en nominel udgangseffekt på 230 A ved 25 % intermittens, har Rebel 235ic det bedste forhold effekt/vægt i sin kategori.

"Vores mål med Rebel 235ic var, at operatørerne kunne svejse en bred vifte af emner og tykkelser fra 0,8 til 9 mm", siger Martin Freibergs, Business Product Manager Industrial/Light Industrial Product Systems, ESAB. Rebel 235ic dækker hele området for brug af massiv tråd på 0,8 mm til overførsel af både kortbue og spraybue. Dette giver brugerne mulighed for fuld udnyttelse af massiv tråd på 0,8 mm og opnå øget gennemløb og produktivitet. Den er god til at håndtere massive tråde på 0,6 mm og 0,8 mm til arbejder i tynde materialer, og den svejser også massive tråde på 1,2 mm samt selvbeskyttende og gasbeskyttet rørtråd fra 0,8 til 1,2 mm. Hertil kommer, at den multifunktionelle Rebel EMP 235ic håndterer MMA-elektroder på op til 4,0 mm og kan udføre TIG-svejsning med Lift™ TIG-tænding.

"Kapaciteten af Rebel 235ic inden for pulverfyldt tråde vil appellere til stålfabrikanter, der ønsker at bruge produkter, som for eksempel ESABs Dual Shield-tråde", tilføjer Freibergs. "ESAB Dual Shield-tråde har fremragende kapacitet i alle svejsestillinger, høj nedsmeltningsydelse og fortrinligt søm-udseende foruden de traditionelle fordele ved gasbeskyttet rørtråd". Maskinen kan tage 200 mm- eller 300 mm-trådspoler, har dobbelt gastilførsel med magnetventiler for TIG og mange optioner inden for vogne.

Rebel 235 opfylder behovet for de fabrikanter, der har brug for maksimal fleksibilitet til at flytte en svejsemaskine rundt i værkstedet eller arbejde i marken, da maskinen automatisk registrerer den korrekte enfasede indgangsstrøm (50 eller 60 Hz) fra 90 til 270 V. Rebel 235ic er udstyret med et 230 V-stik.

De traditionelle svejsemaskiner i kategorien 200 til 250 Ampere er typisk enkeltfunktions-MIG-maskiner, der vejer omkring 90 kg. Brugerne har problemer med at flytte disse maskiner rundt i værkstedet på hjul og har lejlighedsvis brug for mekanisk hejseværk eller tungt maskineri, som en gaffeltruck, til at komme ind i tætte, svært tilgængelige zoner, hvilket resulterer i for høj nedetid. Med Rebel 235ic omdefinerer ESAB denne type af svejsemaskiner til en, der er fuldt transportabel, kraftig og multifunktionel.

Rebel 235 omfatter ESABs unikke sMIG ("smart MIG")-teknologi, som giver brugerne mulighed for at begynde MIG-svejsning - med en ekstremt stabil lysbue - simpelthen ved at indstille godstykkelse og tråddiameter. Den avancerede TFT/LCD-farveskærm giver brugerne adgang til brugsanvisninger, brugervejledning, en stykliste og gør det muligt at skifte mellem to driftsmåder: "Basic Mode" til at forenkle funktionen eller "Advanced Mode" med hele pakken af professionelle lysbuekontroller.

Rebel 215 er også i rampelyset

Til brugere, der ønsker en lettere og endnu mere transportabel svejsemaskine, kan ESAB også tilbyde Rebel 215, der vejer 18,2 kg. Rebel EMP 215ic-modellen, med avanceret TFT/LCD-farveskærm, giver et MIG/MAG-output fra 20 til 220 A, MMA-output fra 30 til 180 A og TIG-output fra 5 til 180 A. Rebel EM 215-modellen – med traditionel styring – har et kombineret MIG/MAG-output og dobbeltspændingsfunktioner. Alle Rebel-modeller har indbygget sMIG-teknologi.

ESAB Welding & Cutting Products er anerkendt som førende inden for svejsning og skæring. ESABs svejsematerialer, udstyr og tilbehør bringer løsninger til kunder i hele verden, lige fra hævdvundne svejse- og skæringsprocesser til revolutionerende teknologier inden for mekaniseret skæring og automatisering.  

Rebel 235-serien
Med en vægt på 28 kg og output på 230 A ved 25 % intermittens, har Rebel 235ic det bedste forhold effekt/vægt i sin kategori.
x
x

x

Loading..