ESAB Welding & Cutting Products har nu introduceret de nye højtydende automatiske svejsehjelme Sentinel™ A50 Air.

15 december 2017

ESAB Welding & Cutting Products har nu introduceret de nye højtydende automatiske svejsehjelme Sentinel™ A50 Air. Dette udvider udbuddet efter introduktionen af Sentinel A50-svejsehjelmen tidligere på året. Sentinel A50 Air er udstyret med et PAPR-åndedrætsværn (Powered Air Purifying Respirator).

Sentinel-hjelmens radikale design omfatter ergonomisk hovedtøj og maksimal justerbarhed for øget produktivitet, funktionalitet og brugervenlighed. Sentinel A50s højteknologiske funktioner omfatter et næsten uendeligt justerbart 5-punkts hovedtøj, 100 x 60mm udsynsområde, eksternt aktiveret slibeknap, kontrolpanel med berøringsskærm i farver og en frontbetjent konveks dæklinse, der leveres i forskellige farver og kan udskiftes på 10 sekunder (se video).

"Den anvendte teknologi afspejler den teknologi, vi bruger hver dag, for eksempel i vores smartphones", siger Guy Shelverton, Global Product Manager ESAB. "Operatørerne kan nu bruge denne teknologi til at gøre livet lettere og mere produktivt på arbejdspladsen".
Operatørerne vil straks bemærke den større komfort fra Sentinel A50s Halo™ justerbare 5-punkts hovedtøj. Det ergonomiske, lavprofil design giver forbedret vægtfordeling med fem kontaktpunkter, herunder et centralt omdrejningspunkt, der giver maksimalt frirum for hovedet, mens hjelmen er åben. De yderligere kontaktpunkter indfører omkring 500.000 forskellige kombinationer af indstillinger af hovedtøjet, fem gange mere end standardhjelme typisk giver.

Ud over det forbedrede hovedtøj, er Sentinel A50 udstyret med en avanceret højoptisk linse af klasse ADF med et udsynsområde på 100 x 60 mm for bredere udsyn og bedre rumlig bevidsthed. Med sin 1/1/1/2 optiske klasse kan svejsere være sikre på at Sentinel A50 giver et skarpt, klart og konsekvent billede af smeltebadet. Ægte farveteknologi gør det muligt for operatørerne at få et bedre overblik over smeltebadet og området omkring, hvilket hjælper operatøren med at holde smeltebadet centreret i svejsefugen.

Høj funktionalitet

Til slibning aktiveres en slibningsfunktion udvendigt på hjelmens tinding, så operatørerne ikke behøver at fjerne hjelmen, når der skiftes fra svejsning til slibning. Slibningsfunktionen er let tilgængelig, og kan deaktiveres ved at holde knappen nede i to sekunder. Med en ekstern knap til valg af slibningsfunktion mindskes operatørens nedetid ved hurtigt skift mellem anvendelser uden at skulle betjene en intern kontakt på kontrolpanelet.

Sentinel A50 har en konveks frontbetjent dæklinse, der ikke kun forhindrer opbygning af sprøjt, men også kan fjernes og udskiftes let. Dæklinsen, som er den vigtigste forbrugsdel på en svejsehjelm, bliver udsat for størst slitage under svejsning; regelmæssigt sprøjt, gnister og varme skaber slitage på linsen og forhindrer korrekt udsyn. Den hurtigt aftagelige, sfæriske dæklinse er udstyret med to fastgørelses punkter – en fast, en trykknap – for at kunne tages af i et klik. Udskiftning kan foretages på 10 sekunder, hvilket nedsætter tiden, der bruges på at udskifte dele. Den sfæriske form af dæklinsen reducerer også de små fordybninger og huller, hvor svejsesprøjt samles og trænger ind, især ved svejsning over hovedhøjde.

Svejsere vil sætte pris på Sentinel A50s fulde berøringsskærm med baggrundsbelyst skærm i farver, der gør den let at læse ved svag belysning. Hjelmens grænseflade er skarp, intuitiv og kan nås med kun én knap. Det enkle grænsefladedesign gør det muligt for svejsere at samle hjelmen op, tænde for skærmen og aktivere alt uden at behøve en brugermanual. 

Hjelmens digitale linseteknologi giver også svejseren fuld kontrol til at justere DIN (5 til 13) og følsomheden. Grænsefladen indeholder otte hukommelsesindstillinge til enhver anvendelse eller proces. Sentinel A50 vejer 640 g og er udstyret med en slagfast, robust nylonskal. Sentinel A50 har den bedste kombination af præstation og pris.

Komplet linje af personlige værnemidler

Ud over Sentinel A50 vil ESAB vise sin linje af personlige værnemidler og svejsetilbehør, herunder kraftige svejsehandsker, flammehæmmende jakker og kedeldragter, briller og beskyttelsesbriller og et udvalg af tilbehør til svejsning og skæring.

ESAB Welding & Cutting Products er anerkendt som førende inden for svejsning og skæring. ESABs svejsematerialer, udstyr og tilbehør bringer løsninger til kunder i hele verden, lige fra hævdvundne svejsnings- og skæringsprocesser til revolutionerende teknologier inden for mekaniseret skæring og automatisering.  

Sentinel A50 passer og føles som ingen anden hjelm, med sit Halo hovedtøj.

Sentinel A50 passer og føles som ingen anden hjelm, med sit Halo hovedtøj. Produktivitetsfremmende funktioner omfatter en eksternt aktiveret slibeknap, en baggrundsbelyst LCD berøringsskærm, som brugere kan se under alle lysforhold, samt evnen til at udskifte det beskyttende visir på 10 sekunder.

x
x

x

Loading..