Visit http://www.esab.com/ for more information about our products.
Ét af de mål, svejseudstyrsproducenten ESAB havde med deres sporbarhedsprojekt, var at binde hele kæden sammen – fra recept til leveret og certificeret produkt – med henblik på at få overblik over materialets påvirkning af miljøet. Dette blev muligt ved hjælp af en PLM-løsning implementeret af Technia. "Man skal have fuld kontrol over sin produktion for at kunne forbedre den. Det gælder i høj grad, når man er en global virksomhed med aktiviteter i flere lande", siger Christer Hidesjö, som er projektleder hos ESAB.
For at man kan opnå en varig udvikling i en global virksomhed skal alle involverede parter løbende have adgang til relevante oplysninger. Det er også målet med ESAB's sporbarhedsprojekt. – Det vi har skabt, er en webportal for alle oplysninger relateret til vores produkter inden for områderne miljø, sundhed og sikkerhed. I dag har vi en fælles database, hvor alle i selskabet kan søge oplysninger, styre processer og rapportere data, fortæller projektleder Christer Hidesjö. Den PLM-løsning, ESAB anvender, er baseret på ENOVIA MatrixOne, som har gjort det muligt for virksomheden at styre oplysninger om produkternes livscyklus via samarbejde. I den nærmeste fremtid vil systemet blive opgraderet til ENOVIA V6. Desuden anvender ESAB Technia Value Components (TVC) til at forbedre brugbarheden og reducere implementeringstiden for MatrixOnes løsning. Ved hjælp af forhåndsudviklede forbedringer af ENOVIA MatrixOnes standardfunktioner giver TVC hurtigere og større afkast af PLM-investeringer.
Hvad er baggrunden for denne investering i sporbarhed?
– I de senere år har der været kraftigt øget fokus på styring og rapportering i forbindelse med miljø- og sundhedsspørgsmål i virksomheden. Vi ønskede derfor at standardisere informationsstrømmen vedrørende disse. Siden 2005 har vi standardiseret og integreret systemerne i alle 52 enheder. Resultatet er et globalt styringssystem, der omfatter alle medarbejdere, produkter, enheder og aktiviteter vedrørende bæredygtig udvikling. Vi har også standardiseret de metoder, der anvendes til certificering af vores materialer. "Implementeringen var baseret på ESAB's særlige behov, og vi udviklede en PLM-løsning, der kunne opfylde disse krav bedst muligt", siger projektleder hos Technia, Johan Petrini.
Hvordan fungerer det egentlig?
– PLM-systemet fungerer som informationsbackbone og præsenterer dataene på en webgrænseflade. PLM-systemet er integreret til ERP og vores Labdata-system. Det indsamler for eksempel informationer fra ERP og Labdata-systemet til brug for udarbejdelse af unikke certifikater til de batch, vi sælger i Europa, siger Christer Hidesjö.
Hvordan har udviklingen været inden for miljøpåvirkning?
– Fra 2005 til 2007 reducerede vi mængden af farligt affald med 30,4 procent, og vi brugte 18,9 procent mindre vand, 6,4 procent mindre elektricitet og genererede 14,4 procent mindre drivhusgas. Dette projekt har været én af de vigtigste metoder til reduktion af vores negative påvirkning af miljøet.
Hvad har I gjort for at øge den generelle miljøbevidsthed i selskabet?
– Den største fordel er, at vi har alle informationer på ét sted. Nu kan alle få et hurtigt, detaljeret og korrekt indblik i vores miljøpåvirkning, hvilket har medført en reduktion af den mængde viden, vi behøver at arbejde med.
Projektet givet økonomiske besparelser?
– De direkte besparelser er naturligvis begrænsede. Der er anvendt marginalt mindre mængder papir som følge af skift til en digital proces. Den største besparelse består i den indirekte brug, og uden dette værktøj ville vi skulle bruge flere ressourcer på udvikling af et globalt styringssystem. Desuden gør værktøjet det nemmere at eliminere mangler, hvilket giver lavere omkostninger og øget effektivitet.
Er der en del, som er særligt innovativ?
– Det innovative har bestået i at udvide det eksisterende PLM-værktøj til også at omfatte styringssystemet og kommunikation vedrørende miljø, sundhed, sikkerhed og produktsikkerhed. Vi er i dag den eneste industrivirksomhed med et globalt EHS-system. "Technia har som leverandør af PLM-løsninger vist sig at være en pålidelig samarbejdspartner, som har god forståelse for vores processer, og som er i stand til at opfylde vores behov og høje forventninger", konkluderer Christer Hidesjö.