Visit http://www.esab.com/ for more information about our products.
Svejsning med beklædte elektroder benævnes undertiden MMA (Manual Metal Arc) eller SMAW (Shielded Metal Arc Welding). Det er den ældste og første lysbuemetode, som blev udviklet til industrielle anvendelser.
En lysbue etableres mellem en beklædt metalelektrode og arbejdsstykket. Gennem lysbuen overføres små dråber af smeltet metal til grundmaterialet, idet smeltningen af belægningen frembringer en slagge, som lægger sig beskyttende omkring disse dråber. Hertil kommer, at afbrændingen af belægningen danner gasarter, som fortrænger luften fra lysbueområdet og således giver yderligere beskyttelse under metaloverførslen. Den dannede slagge er lettere end metallet og flyder derfor på overfladen af det dannede smeltebad, som herved beskyttes mod atmosfæren under størkningen. Efter afkøling kan slaggen fjerne fra den færdige streng. Der findes i hundredvis af forskellige elektroder, hver med sine egenskaber, ofte legerede i svejsemetallet for at give styrke, sejhed eller holdbarhed. MMA anvendes bredt i jern- og stålkonstruktioner i bygninger o.lign., til skibsbygning og til almindelig fabrikation af dele og komponenter. Selv om MMA som proces er relativ langsom, har metoden stor udbredelse, fordi den er meget fleksibel, enkle i udstyr og nem at etablere overalt, ikke mindst hvor adgangsforholdene er vanskelige.
(object placeholder)
|