Miljøets A-Z

Aluminium (Al)
Aluminium er hovedbestanddelen i de mest almindeligt forekommende bjergarter. Ved forsuring af undergrunden kan aluminium udskilles og føres med grundvandet ud i søer og have. Dette har f.eks. en negativ indflydelse på forplantningsevnen hos fisk og fugle. Metallet aluminium fremstilles fra bauxit ved processer, som er meget energikrævende. Samtidig bør det noteres, at aluminiumskrot er let at smelte og genanvende mange gange.

Benzin
Et fossilt brændsel, fremstillet af råolie. Ved afbrænding er emissionerne kuldioxid (CO2), kulbrinter (HC) og kvælstofilter (NOx). Udnyttelsen af benzin bidrager til global opvarmning, forsuring og iltsvind i søer og have.
Bruges katalysator, mindskes mængden af kulbrinter og kvælstofoxider fra forbrændingen; derimod ikke mængden af kuldioxid.

Biobrændsel
En sammenfattende betegnelse for brændsel, som stammer fra planter (biomasse). Det kan være alt fra træ og halm til raffinerede former som særlige briketter eller ethanol. Biobrændsler repræsenterer omdannet solenergi; i planterne omdannes solens energi til kemisk energi i form af forskellige sukkertyper. Biobrændsler kan gendannes i løbet af relativ kort tid og er derfor vedvarende, forudsat at vi ikke forbruger mere, end vi planter.
Fældning af for mange træer kan få en negativ indflydelse på biodiversiteten. Tørv betragtes i dag ikke som biobrændsel.

Biotop
Med biotop menes en særlig natur, som tilstedeværende planter eller dyr er afhængige af. Det kan være en løvfældende skov, en grøftekant, skove i bjergområder eller som nævnt et stykke natur med særlige forudsætninger. Når et biotop forandres, bliver levevilkårene for dets plante- og dyreliv også forandret. Mange biotopforandringer skyldes menneskers indgriben, det kan være skovrydning, tørlægning eller iltsvind i søer og have.

Bly (Pb)
Bly er et meget giftigt tungmetal. Optaget i kroppen udskilles det meget langsomt. Bl.a. forstyrer bly hæmoglobindannelsen, som er vigtig for blodets evne til at transportere oxygen. Brændsel, indeholdende bly, er en af de vigtigste årsager til blyemission. Bly findes også i elkabler og maling. Kort sagt, bly er et af de giftige tungmetaller, som vi må ophøre med at anvende, hvis miljøet på længere sigt skal forbedres.

Brombaserede additiver
Disse stoffer, som er brandhæmmende, findes i plast, plastbaseret isolation og trykte kredsløb. Bundprøver fra Østersøen har vist kraftig stigning i indholdet af visse bromider - et forhold, som kan udvikle sig til et problem i lighed med det, vi kender fra PCB.

Brundtland-rapport
Denne rapport er resultatet af den såkaldte Brundtlandkommissions arbejde fra 1983-87 for FN, hvor opgaven var:
- at foreslå langsigtede strategier til at sikre acceptabel udvikling efter år 2000.
- at foreslå former for internationalt samarbejde om miljøforbedringer.
Brundtlandkommissionen skabte begrebet ’bæredygtig udvikling’.

Cadmium (Cd)
Stoffet optages let i den menneskelige organisme via nyrer og lever. Forsuring øger udledningen af cadmium til søer og have. Man frygter, at cadmiumforgiftning fremover kan få betydeligt omfang, først og fremmest fra brugen af kunstgødning. Cadmium fjerner kroppens vigtige indhold af zink. Fordi cadmium således er en gift, er det vigtigt, at brugen af cadmium helt ophører.

CFC
CFC eller klorfluorkulstof er en betegnelse for syntetiske gasser, som indeholder klor, kulstof, fluor og kvælstof. De bruges bl.a. som kølemedier i køleskabe, frysere, klimaanlæg og lignende. Desuden til produktion af skumplast og til rengøring af elektronik. CFC nedbryder ozonlaget i den ydre atmosfære, og det medfører øget påvirkning på jorden af skadelig ultraviolet stråling. CFC er også skadelig som såkaldt drivhusgas og menes endvidere at kunne påvirke DNA. HCFC betegnes som ’mild CFC’ og er i mindre grad ozonnedbrydende end CFC. En mulig erstatning er HFC, som ikke påvirker ozonlaget og bidrager i mindre omfang til den globale opvarmning.

CO2, se kuldioxid

DDT
DDT er en meget miljøødelæggende og giftig insektdræber, som er forbudt i mange lande. Flere detaljer kan søges under PCB, som i egenskaber og virkninger ligner DDT.

Dioxin
Dioxin er et fællesnavn for visse organiske klorforbindelser. Der er i alt 210, hvoraf nogle er yderst giftige.

EMAS
En forkortelse af det engelske Eco Management and Audit Scheme, som er et EU-direktiv (frivilligt), der handler om økostyring i selskaber og firmaer. EMAS er udviklet til at hjælpe firmaer med at bearbejde miljøspørgsmål på en systematisk måde. M.h.t. arbejdsmetoder minder EMAS om ISO 9000. Parallelt med EMAS findes også ISO 14001 til økostyring. Når man følger EMAS, skal man udforme en miljøpolitik, et miljøprogram og et styringsprogram herfor. Det forudsættes, at firmaer offentliggør de opnåede resultater i form af en miljørapport. Se også under økostyresystemer.

Energi
Energi kan ikke nedbrydes, kun overgå til andre former. Man kan opdele efter tre hovedgrupper - solenergi, fossile brændsler og kerneenergi. Solenergien kan udnyttes direkte som vind, vand og biobrændsel. Fossile brændsler er kul, olie og naturgas. Energi kan overføres og nyttiggøres ved hjælp af elektricitet, vand og luft. Med energi kan man udføre arbejde, skaffe lys, varme og transport. I princippet er ethvert energiforbrug ledsaget af miljøpåvirkning; graden af påvirkning afhænger af energikilden og forholdene.

Ethanol
Navnet bruges for den alkohol, som udgør en vedvarende ressource til drift af køretøjer. Ethanol er også et opløsningsmiddel. Ethanol fremstilles ved gæring af biomasse med efterfølgende destillation.

Fosfor (P)
Forfor er sammen med kvælstof (N) et vigtigt stof for alle levende organismer, dyr som planter. Fosforsalte, som havner i søer og have, stammer fra skov- og agerdyrkningens anvendelse af kunstgødning, som udskylles. Anvendelse af unaturligt store mængder af fosfor fører til overgødskning og iltsvind i søer og have.

Fossile brændsler
Er dannet af planter og planterester, som i millioner af år har ligget i undergrunden og ved tryk og varme er omdannet til kul, gas og olie. Man taler derfor om en oplagret, men ikke vedvarende ressource. Når fossile brændsler bruges, udvikles bl.a. kuldioxid. Da denne kuldioxid ikke kan siges at indgå i den biologiske kredsløbsproces, øges atmosfærens indhold af kuldioxid. Dette medvirker til den globale opvarmning. Ved afbrænding frigives der også svovl og tungmetaller, og herved øges niveauet af disse stoffer i omgivelserne.

Fotosyntese
Fotosyntese er den proces, hvorved grønne planter udnytter sollysets energi til at frembringe og oplagre kemisk bundet energi med oxygen som et vigtigt biprodukt. I processen bruger planterne kuldioxid og vand og binder således drivhusgassen CO2. Planternes grønne celler er naturens vigtige byggesten, og fotosyntesen er grundlæggende for livet på jorden og det økologiske kredsløb.

ICC
Forkortelsen står for International Chamber of Commerce. ICC’s deklaration om bæredygtig udvikling er ofte aktuel i firmasammenhæng. Deklarationen omhandler 16 principper for miljøprogrammer, som er vitale for bæredygtig kommerciel aktivitet. Den tjener som retningslinie for virksomheder i forhold til de mange forskellige miljøaspekter. Virksomheder opfordres til offentligt at tilkendegive støtte til ICC’s deklaration og bruge den som udgangspunkt for forbedringer.

ISO 14001
Dette er en international standard for økostyring i modsætning til EMAS, som er et EU-direktiv. ISO 14001 er en af en hel række af internationale standarder inden for miljøområdet. Der arbejdes på standarder for miljøaudit, miljømærkning, livscyklusopstillinger m.m. Læs også under økostyresystemer. ISO 14001 anvendes ofte, når det gælder forhold mellem en leverandør og en kunde.

Jern (Fe)
Jern er livsvigtigt for det menneskelige legeme, idet jernet i de røde blodlegemer hjælper med at transportere oxygen rundt til kroppens celler. Ser vi på jernoxidpartikler, som f.eks. optræder i røgen fra procesindustrier, kan indånding føre til såkaldt jernlunge, som anses for en godartet lidelse, der dog kan øge risikoen for lungekræft.

Jorddeponering
Jorddeponering er den moderne udgave af lossepladsen, hvor nogle miljømæssige krav overholdes. Således skal der være en fundering eller membran under affaldet, som muliggør at opsamle det nedsivende og forurenede vand fra depotets giftindhold. Sådan deponering er alternativ til forbrænding eller genbrug.

Kobber (Cu)
Det er et vigtigt sporstof for den menneskelige organisme, men vi skal kun have meget små koncentrationer. Kobber indgår f.eks. i en række vigtige enzymer. Kobberforbindelser ødelægger alger, forstyrrer deres fotosyntese og kvælstofbinding. Forhøjet kobberindhold i grundvand som følge af forsuring er konstateret.

Kompostering
Ved kompostering forstås de bakterieprocesser, som finder sted, når plante- og husholdningsaffald ved tilstedeværelse af oxygen (ilt) omdannes til muld. Muld kan genbruges i parker, haver og landbrug. Kompostering i stor skala kræver forudgående affaldssortering for at sikre et lavt indhold af tungmetaller i slutproduktet.

Kredsløb
Der er mange kredsløb i naturen; et basalt sådant er, at grønne planter ved fotosyntese producerer oxygen og sukker ud fra kuldioxid og vand. Dyr udnytter planternes næringsstoffer, når de æder dem. I cellerne hos dyr og planter forvandles sukker og oxygen til energi ved produktion af kuldioxid og vand. Og kredsløbet slutter ved, at planterne atter optager disse affaldsstoffer, kuldioxid og vand, fra energiproduktionen. I denne kredsløbsproces forekommer ingen ikke udnyttede affaldsprodukter.
For at etablere industrielle kredsløbsprocesser må overskydende produkter genbruges, så der ikke opstår affald.

Kredsløbsproces
Formålet med denne procestype er at undgå emissioner; det skulle indebære, at alle rester og alt affald medgår ved processen, og intet udledes eller afgives til omgivelserne. Rent faktisk bliver det dog til, at man i en proces udnytter, hvad man kan af rester og affald ved tilbageføring, men ikke undgår at producere en vis mængde affald, som havner i miljøet.

Krom (Cr)
Kromforbindelser forekommer normalt i to former, trivalent og hexavalent kromoxid. Som trivalent er forbindelsen både sundhedsfarlig og allergidannende. Som hexavalent gælder det sammen, men desuden anses den hexavalente form for at være kræftfremkaldende. Det er vigtigt at huske, at nyt krom, som tilkommer ved minedrift, aldrig nedbrydes, men altid vil findes et eller andet sted i økosystemet. F.eks. kan det ende i grundvandet og herfra transporteres til havet og ende i fisk, som indgår i vor fødekæde.

Kvælstofoxider (NOx)
Kvælstofoxider dannes i flammer ved, at luftens kvælstof forbinder sig med oxygen ved høje temperaturer. Kvælstofoxider bidrager til den almene forsuring af atmosfæren, til iltsvind i søer og have, til smogdannelser og kan direkte skade plantevækst.

Kuldioxid (CO2)
Kuldioxid er en naturlig bestanddel af jordens atmosfære
og væsentlig for vore planter. Midt i 18-hundredtallet var CO2-indholdet ca. 270 ppm. Som et resultat af afbrænding siden da af fossile brændsler er det nu 350 ppm. CO2 er ikke sundhedsfarlig, men denne gas er den vigtigste årsag til den globale opvarmning.

Kerneenergi
Denne relativt nye energiform har sin oprindelse i de kræfter, som sammenbinder atomer. Det radioaktive stof uran anvendes, og når uranatomerne splittes, udvikles energi og andre radioaktive stoffer. De principielle miljøproblemer ved kerneenergi er håndteringen af radioaktive materialer og radioaktive emissioner. Radioaktivitet er meget skadelig for levende organismer, idet cellemolekyler ændres under radioaktiv påvirkning, og det kan give både genetiske defekter og kræft. Derfor er kerneenergi reguleret ved strenge bestemmelser i de fleste lande. Skadelige emissioner opstår for det meste ved fejlhåndtering eller katastrofer. Et kedeligt forhold er desuden, at affaldet fra atomkraftværkers energiproduktion kan oparbejdes til plutonium, der kan anvendes i atomvåben.

Kviksølv (Hg)
Et metal med den specielle egenskab, at det smelter ved minus 39°C. Selv om kogepunktet er 375°C, afgives dampe ved så lav en temperatur som 20°C. Kviksølvdampe, som indåndes, påvirker centralnervesystemet og medfører efterhånden skader på hjerte og nyrer. Kviksølv danner let forbindelser med andre stoffer, som derved kan blive yderst giftige. Kviksølv optages også let af dyr og planter, og det kan medføre alvorlige skader. Hvor storskalaemissioner af kviksølv forekommer, oplagres det i organismen, som kun kan udskille kviksølv langsomt; jo højere oppe i fødekæden, man kommer, desto større er oplagringen. Det påvirker forplantningsevnen, det er f.eks. konstateret hos fugle. En teskefuld kviksølv er nok til at forurene en hel sø, og derfor bør kviksølv ikke anvendes, men fjernes og laves til inaktive forbindelser, som kan lægges i depot. Har man kviksølv, bør det opbevares sikkert mod udsivning og fordampning.

Lavenergipærer
Pærer, som med 5-6 gange lavere energiforbrug giver samme lys som traditionelle pærer. Levetiden er 8-10 gange længere.

Lost Time Injury Rate
Lost Time Injury Rates (LTIR) er beregnet som antallet af forekomster af skader *, divideret med det samlede antal arbejdstimer udført af alle ansatte i optageenheden, for 200,000 timer arbejdede.

Arbejdsskader * x 200,000
____________________ = LTIR
Arbejdstimer

* Skader der forårsagede mere end en dags fravær fra arbejde.

Lost Time Severity Rate
Lost Time Severity Rate = tabte arbejdsdage pr 200.000 arbejdstimer

LTI
Se: Lost Time Injury Rate

LTIR
Se: Lost Time Injury Rate

LTSR
Se: Lost Time Severity Rate

Metaller
Der er tale om materialer med indhold af mange forskellige grundstoffer, som man ikke kan skille sig af med eller nedbryde. Man kan imidlertid lade dem indgå forbindelser med forskellige stoffer, hvorved deres karakter og mijøpåvirkning kan ændres.

Miljøaudit
En systematisk gennemgang til at sikre, at et firmas økostyring fungerer, og at programmer følger foreliggende love og bestemmelser samt de opstillede egne normer. Gennemgangen skal fastslå, hvorledes virksomhedens aktiviteter påvirker det ydre miljø, hvorledes den interne organisation håndterer miljøspørgsmål, samt gennemgå den dokumentation og de forskrifter, som foreligger, og som der handles efter.

Miljøøkonomi
Hermed menes den del i en national økonomi, som forsøger at forene økonomiske og miljømæssige aspekter. Man kan også sige, at miljøøkonomi er et forsøg på at gøre skjulte miljøomkostninger synlige, d.v.s. omkostninger, som almindelig økonomitænkning ikke regner med. En moderne miljøøkonom har i sit register miljøkonti, økonomiske styringssystemer, skatter og afgifter o.s.v.

Naturgas
Fossilt brændsel fra undergrunden. Ved afbrænding giver naturgas lavere emissioner af kuldioxid og svovl end tilsvarende olie. I visse tilfælde kan naturgas erstattes af biogas, som er en vedvarende ressource.

OHSAS 18001
OHSAS 18001 er en Occupation Health and Safety Assessment Series til sundhed og sikkerhed management-systemer. Det er hensigten at hjælpe organisationer til at kontrollere sundhed og sikkerhedsrisici. Den blev udviklet som svar på krav om en anerkendt standard, som arbejdssikkerheds-systemer kan vurderes udfra. Den er kompatibel med ISO 9001 og ISO 14001. Den dækker spørgsmål som planlægning for fareidentifikation, risikovurdering / kontrol, OHS ledelse, bevidsthed og kompetence, uddannelse, kommunikation, katastrofeberedskab og indsats, performance måling og forbedring

Opløsningsmidler
Et fællesnavn for stoffer, som kan opløse andre stoffer. Organiske opløsningsmidler har været mest i fokus p.g.a. sundhedsfare, men anses nu desuden at være miljøskadelige. I særlig grad gælder det de meget flygtige letfordampelige typer som triklorethylen, benzen og xylen, som foruden at være helbredsskadelige også fremmer dannelsen af giftig ozon i de umiddelbare omgivelser.

Ozonlager (O3)
Jordkloden er i den øvre atmosfære omgivet af et beskyttende lag af ozon, som dannes ved solens ultraviolette indstråling i den øvre atmosfære. Ozon har tre oxygenmolekyler, men er som sådan ustabil og nedbrydes ti oxygen (O2), hvorefter den atter dannes som resultat af strålingspåvirkningen. Den øgning, man har set i antallet af tilfælde af hudkræft, anses at være forårsaget af en nedbrydning af dette ozonlag, som ligger i 25 km højde. I de senere år har man set en mindskning af ozonlaget, i visse områder har laget i perioder været helt forsvundet (ved polerne). Medvirkende til at dette sker, er øget indhold i atmosfæren af gasarter som methan, lattergas (N2O) samt klor- og bromholdige forbindelser som CFC, HCFC og halogener.

PCB
PCB er et stof, som er langsomt nedbrydeligt og ikke hører hjemme i naturen. Man har konstateret, at det påvirker fisk og fugle negativt, og at det via fødekæden også har påvirket mennesker. Status er nu, at alle dyr og mennesker har denne miljøgift i kroppen.

Plast
Et fællesnavn for mange forskellige materialer, som alle har lange kulstofmolekylekæder, men forskellige egenskaber. Plast fremstilles næsten udelukkende af de fossile brændsler olie og naturgas ved brug af forskellige kemikalier. Man kan skelne på plast efter forskellige opdelinger. En opdeling er mellem thermoplast og hårdplast, hvor thermoplast kan forarbejdes under opvarmning i modsætning til hårdplast, som er hærdet. Plastprodukter påvirker miljøet i alle faser af dets livscyklus fra udvindingen af olie og gas via fremstillingen frem til affaldshåndteringen. Der er få grundlæggende undersøgelser af plastarternes miljøpåvirkning, og det er derfor vanskeligt at fastslå med sikkerhed, hvilke typer der
miljømæssigt er at foretrække. Man kan imidlertid med nogen sikkerhed fastslå, at klorbaserede typer (som PVC, se efterfølgende) er værre m.h.t. miljøet end andre thermoplaster. Årsagen er klorindholdet, som sammen med organiske forbindelser kan påvirke miljøet negativt.

PVC
En forkortelse for polyvinylchlorid. PVC bruges til gulv- og vægbeklædninger, elektriske kabler m.m. Ved afbrænding dannes saltsyre og klorholdige kulbrinter, som kan udledes til omgivelserne og medvirke til, at der dannes organiske klorforbindelser, f.eks. dioxiner.

Recipient
En modtager af emissioner kaldes en recipient, som altså typisk kan være vand, luft eller jord.

Svovl
Ved afbrænding af f.eks. svovlholdig kul eller olie dannes der svovldioxid, som i atmosfæren omdannes til svovlsyre. Denne proces er den vigtigste årsag til forsuring af klodens vand og jord. Svovl er dog også i små mængder et vigtigt stof for alle levende organismer.

Termodynamik
Ordet dækker over den disciplin inden for fysikken, som beskæftiger sig med forskellige processers forhold vedrørende energi i form af varme og mekanisk energi.
1. Termodynamikkens første lov går på, at tilført varmeenergi er lig med udført arbejde ved en kredsproces. En evighedsmaskine er derfor ikke mulig.
2. Termodynamikkens anden lov handler om omsætning fra en energitype til en anden. Vandkraft eller varmeenergi kan omsættes til mekanisk energi, som kan omsættes til elektrisk energi, som atter kan omsættes til varmeenergi. En energiomsætning ledsages af en delvis omsætning af en anden energiart til såkaldt indre energi. Det udtrykkes også ved begrebet entropi, idet man siger, at den samlede entropi af et sluttet system, hvori der foregår en omdannelse, altid vil vokse. Entropi udtrykker tab.

Toksisk
Ordet betyder giftigt, og forskellige stoffer har forskellig giftighed. F.eks. er dioxiner en stærk og umiddelbart virkende gift i meget små mængder. Andre stoffer, som de såkaldte sporstoffer, er kun giftige efter lang tid i kroppen og efter store doseringer.

Tungmetaller
Hermed menes metaller med en høj vægtfylde, så som cadmium, bly, kobber, kviksølv og krom. I almindelig tale betegner tungmetaller giftige metaller med negativ miljøpåvirkning. Læs mere under de enkelte metaller.

Vandkraft
Vandkraft er solenergi, forstået således, at solen fordamper vand fra havene, som bliver til regn og ender i bække, floder, søer og vandmagasiner. I princippet sker det uden emissioner, men vandkraftudnyttelsen er dog ikke uden indflydelse på livsbetingelserne ved og omkring anlæggene. Anlæg af dæmninger og ændringer af floders og elves løb påvirker miljøerne både for mennesker, dyr og planter. Biotopen ødelægges, og mennesker tvinges til at flytte.

Vedvarende energi
Dækker over energiformer som solenergi, vindenergi, vandkraft og forskellige typer af biobrændsel. Grundlæggende for definitionen er, at disse energiformer kan genskabes inden for en overskuelig periode. For solens vedkommende er der dog tale om konstant energiindstråling (når man bortser fra, at solen slukkes i løbet af nogle milliarder år).

Vindkraft
Betegner udnyttelsen af de af solstrålingen frembragte luftstrømme. Vindkraftens udnyttelse belaster kun miljøet lidt. Dog bevirker møllernes støj og deres øvrige tekniske forhold, at visse lokaliteter vil lide landskabsmæssigt ved opsætning af møller.

VOC
Forkortelse for Volatile Organic Compounds, d.v.s. stoffer, hvor kulstof, oxygen, nitrogen, klor og lignende indgår. Se under opløsningsmidler.


Økologi
Videnskab, som beskæftiger sig med samspillet mellem levende organismer og deres omgivelser.

Økostyresystemer
Stadig flere selskaber etablerer økostyring for at skaffe overblik over sine aktiviteters miljøpåvirkninger. Med effektiv økostyring kan man mindske miljøskader, og styringen kan også naturligt integreres i de operative systemer. Indfører man økostyring i et selskab, bør selskabet udarbejde en miljøpolitik og opstille miljømæssige mål, som skal nås, samt gennemføre regelmæssige kontrolrevisioner (audits). Se også under EMAS og ISO 14001.